Korndyrkning på vej mod maksimal produktivitet og kvalitet (ProKorn)

Korndyrkning på vej mod maksimal produktivitet og kvalitet (ProKorn) - SEGES Projektsitet

Formålet er at øge landbrugets konkurrenceevne gennem et udbytte- og kvalitetsmæssigt løft i produktionen af de to vigtigste kornafgrøder, vinterhvede og vårbyg, med samtidig fokus på bundlinje og miljøbelastning.

I projektet tages en ny tilgang til optimering af alle indsatsfaktorer i vinterhvededyrkningen. Med udgangspunkt i de enkelte hvedesorters varierende agronomiske egenskaber tilpasses gødningsstrategi, såtid og vækstregulering. Ny teknologi tages i brug ved karakterisering af sorternes vækst i form af biomassemålinger med multispektralt kamera fra drone, og detaljeret måling af sorternes rodudvikling. Det skal lede til udarbejdelse af sortsspecifikke dyrkningsvejledninger, der øger og stabiliserer udbytte og kvalitet. I vårbyg fokuseres på, at bringe de relativt lave gennemsnitsudbytter op, gennem en målrettet udnyttelse af efterafgrøder og forbedre afgrødeetablering.

I projektet undersøges miljøpåvirkningen gennem etablering af et areal, hvor det er muligt at måle kvælstofudvaskningen gennem et helt sædskifte.

Effekten af projektet viser sig som en generelt forbedret konkurrenceevne i planteproduktionen, pga. færre omkostninger pr. produceret mængde, og højere afsætningspriser som følge af en forbedret produktkvalitet.

Artikel i Magasinet Mark, August 2019.
Resultater fra forsøg med eftervirkning af efterafgrøder og kvælstofoptagelse i efterafgrøder i 2019. Plantekongres 2020. Session 79.
SEGES har indsamlet en række miljøregler inden for landbrug i et regneark, så reglerne i de 6 lande kan sammenlignes. Indspil kommer fra konsulenter og fagfolk i de respektive lande.
SEGES afholdt i december seminar om optimeret korn- og rapsdyrkning. Der var udenlandske gæster blandt indlægsholderne, for måske kan vi lære af, hvordan de dyrker korn i udlandet.
SEGES afholdt i december seminar om optimeret korn- og rapsdyrkning. Der var udenlandske gæster blandt indlægsholderne, for måske kan vi lære af, hvordan de dyrker korn i udlandet.
PHD Shane Kennedy fra Irland anviste under et besøg på Vestermølle en vej fremad mo større udbytter af vårbyg i Danmark.
Se oversigt over alle forsøg i projektet.
Dyrkning af vårbyg
Vækstregulering i vårbyg
Eftervirkning af forskellige efterafgrødetyper
Kvælstofhusholdning i et korn-rapssædskifte – effekter af gødskning og efter- og mellemafgrøder
Dyrkning af vinterhvede
Effekt af sortsblandinger i vinterhvede
Svampebekæmpelse i modtagelig og mindre modtagelig vinterhvedesort
Vækstregulering i vinterhvede dyrket med anvendelse af gylle
Program for temadagen vedrørende dyrkning af korn og raps den 3. december 2019.
Rodudviklingen er vigtig for afgrøderne, da det er gennem rødderne plantens vand- og næringsstofoptag sker.
Hvedesorterne adskiller sig betydeligt i deres vækst og udbyttekomponenter, viser nye undersøgelser.
Forsøg viser, at en efterafgrødeblanding af rug og vårbyg kan koste udbytte i efterfølgende vårbyg sammenlignet med andre efterafgrøder og bar jord uden efterafgrøde. Om tabet skyldes væksthæmmende stoffer udskilt fra rug som efterafgrøde er ikke klart.
Efterafgrødeblandinger med bælgplanter opsamler effektivt kvælstof – ikke bare fra luften, men også fra jorden. Det viser resultaterne fra vores forsøg om eftervirkninger fra 5 forskellige efterafgrødeblandinger – med og uden bælgplanter.
Mød Jens Lei, som selv graduerer sine udsædskort i CropManager. Bagefter overfører han filen til maskinstationen, som klarer resten. Hør i videoen, hvordan det foregår.
Vårbyg-panik i rekordvåd marts?
Chefkonsulent i SEGES Leif Knudsen fortæller om kvælstofprognosen, som blev offentliggjort denne uge. Hør blandt andet, hvordan han mener den våde marts har påvirket jordens kvælstofindhold.
Er der risiko for vårbyggen knækker? Vårbygmarkerne står rigtig flot mange steder, og det er i denne periode, du skal beslutte, om du vil bruge midler, der mindsker risikoen for aks- og strånedknækning.
Mød Jens Lai fra Ballegård, som nyder synet af ensartede marker. Her fortæller han, hvad han får ud af at graduere gødningen ved at tage fra de kraftige dele af marken og give til de mindre kraftige.

© 2021 - SEGES Projektsitet